LIFTGARDIN
Skræddersyes efter mål og eget stofvalg
Liftgardin - også kaldet foldegardin, er en eksklusiv løsning for dig, som sætter pris på små fine detaljer. Ønsker du et gardin, der giver vinduet en blød og dekorativ indramning, og samtidig fungerer som solafskærmning, er et liftgardin perfekt.
Liftgardiner kan syes efter eget valg af stof og stil, hvilket gør det muligt at kombinere det med de øvrige tekstiler. De kan, udover til almindelige vinduesflader, også fremstilles til skråvinduer, ovenlysvinduer og buede vinduer. Ved valg af stof er det vigtigt, at overveje hvor meget lys der må komme ind, samt om indsynet skal begrænses. Hos os kan du nemlig vælge mellem stof til liftgardiner, der er transparent, semi-transparent, tæt eller mørklæggende.
Du har også mulighed for at vælge imellem forskellige modeller af liftgardiner alt efter, om du ønsker tværgående stænger eller ej.